Credit Default Swap (CDS)
Et finansielt produkt, som efter finanskrisen af mange er blevet udråbt som en af krisens helt store syndere.
Credit Default Swap hører under kategorien ”derivat” og er i princippet en forsikring mod tab i forbindelse med køb af obligationer.
Såkaldte Swap-udbydere betales for at påtage sig risikoen på obligationsejerens vegne. Det kan hjælpe et obligationsmarked på vej og skabe ny vækst ved at nedsætte risikoen for dem, der køber. Men i et overophedet marked kan den lavere risiko føre til dumdristige investeringer – eller til at man ligefrem spekulerer imod den virksomhed, man har obligationer i, fordi man er forsikret mod tab.
Hvad synes du om ordbogen?
Ordbogen er i rivende udvikling, og vi vil meget gerne høre dine forslag til, hvordan vi kan gøre den endnu bedre.